Historien om Ashihara Karate

Ashihara Karate er skabt af Hideyuki Ashihara, som er født i 1944 i Hiroshima provinsen i det sydlige Japan, død april 1995. Ashihara Kancho har trænet karate siden han var 11 år. I 1965 åbnede han sin første Karate Skole i Yawatahama, en lille fiskerby i Ehime provinsen på Shikoku i Syd Japan. Siden har Ashihara Kancho koncentreret sig om at udvikle et karatesystem, der bygger på de mest rationelle og logiske teknikker. I 1980 grundlagde Ashihara Kancho New International Karate Organisation (NIKO), Ashihara Kaikan, med hovedskole i Matsuyama på Shikoku.
Efter Hideyuki Ashihara’s død er ledelsen af NIKO overtaget af hans søn Hidenori Ashihara.
New International Karate Organisation, Ashihara Kaikan har over 11.000 aktive medlemmer alene i Japan, spredt over hele landet. Uden for Japan findes der i dag Ashihara Karate skoler i USA, Australien, New Zealand, SØ Asien, Mellemasien, Europa og Afrika. I Danmark findes der Ashihara Karate skoler over hele landet. Hver skole har sin egen "afdelingsleder" (Branch-chief), der har direkte kontakt til "Ashihara Kaikan", Honbu (hovedskolen) i Matsuyama, Japan.
Dansk Ashihara Organisation (D.A.O) som repræsenterer Ashihara Karate Kaikan, er medlem af den internationale organisation og godkendt af den japanske hovedskole (Honbu) og af Kancho. Ashihara Karate er et af de bedste og mest effektive systemer. I hele verden har intet andet Karatesystem fået så stor tilslutning og anerkendelse på så kort tid som Ashihara Karate.

Kancho Ashiharas træningsmetoder udnytter moderne og traditionelle selvforsvarsteknikker til en effektiv kampsport, der opøver hurtighed, præcision, styrke og smidighed samtidig med beherskelse, koncentration og udholdenhed.
Ashihara Karate er til forskel fra mange traditionelle karatesystemer først og fremmest baseret på praktisk anvendelse og effektivitet, men er også brugt bl.a. i optræning af politifolk i Japan. Kancho Ashihara har selv undervist på politiskoler i Japan, og adskillige af hans elever har vundet mesterskaber både i og udenfor Japan.
Nøgleordet i Ashihara Karate er "Sabaki", hvilket betyder "Kamp Kontrol". Ved at undvige til siden kan man anbringe sig i sikker position, og udnytte sin modstanders angreb mest effektivt gemmen cirkulære bevægelser. Således er en vigtig del af træningen i Ashihara Karate - at lære at bevæge sig hurtigt, naturligt og rationelt. Et andet vigtigt princip i Ashihara Karate træning, som også er karakteristisk for Kancho Ashiharas liv, er udfordring. Man skal hele tiden forsøge at udnytte sig selv - give sig selv udfordringer, træne regelmæssigt og altid sætte sig nye mål for at blive bedre.
Ashiharas Karate målsætninger er.

  • at forbedre form og balance
  • at øge hastighed/hurtighed
  • at øge sin styrke
  • at lære mere og mere avancerede teknikker.

 

 

.